Danmark

Metrostationer

Malmos – en del af idverde – har skabt grønne og funktionelle byrum omkring flere af Københavns nye metrostationer.

Anlagt byrum med træbænke, stensat mur og beplantning ved metrostation
2025

Omkring de nye metrostationer har Malmos etableret stisystemer, opholdsområder og beplantning, der integrerer grønne kvaliteter i det urbane miljø.

Ved Havneholmen har Malmos udført alle landskabsarbejder på dækket over metrostationen og skabt en forplads med blomstrende beplantning, stier, bænke samt større træer og buske. Pladsen er opbygget med den rette konstruktion og vækstmedie, så beplantningen kan etablere sig og trives oven på stationens dæk.

Projektet var samtidig en kompleks infrastrukturopgave med omfattende ledningsarbejde, mens trafikken skulle opretholdes ved det stærkt trafikerede kryds ved Fisketorvet.

Resultatet er et grønt og indbydende byrum, der kombinerer funktionalitet og opholdskvalitet med robuste, langtidsholdbare landskabsløsninger.