Daktuin, Essentaksterfte, Iepziekte, Kastanjebloedingsziekte, Verplanten, Groeiplaats, Schoolplein, Zorgtuin, Sportveld, Treegator, Speeltuin
idverde staat voor hoogwaardige en specialistische kennis. De klanten waarderen idverde vanwege de specialistische kennis. Onze expertises zijn ondergebracht in onze 3 werkmaatschappijen die elkaar perfect aanvullen. Selecteer hiernaast de expertise waar u meer over wilt weten.
Alle taler om biodiversitet, der er et af tidens hotteste emner. Men for meget snak og for mange Powerpoints kan faktisk risikere at have en negativ konsekvens på biodiversiteten. Vi må handle og prototype os frem til en bedre biodiversitet, skriver Mette Skjold og Morten Dohrmann Hansen i dette debatindlæg.
I sidste uge løb Folkemødet på Bornholm af stablen. Og hvis man troede, at biodiversitet blot var en forbipasserende trend, kunne et hurtigt blik på årets program hurtigt fortælle noget andet: 69 debatter med biodiversitet som tema understreger til fulde den store, nye interesse, der er opstået i de seneste par år – ikke mindst i byggeriet.
Samtidig er der aldrig blevet søsat så mange udviklingsprojekter, apps, partnerskaber, bøger, analyser, white papers og deslige om biodiversitet, som der bliver lige nu. Der udformes strategier, udvikles metoder, opsættes målsætninger og afholdes konferencer. Og der opfordres til at nogen (politikere, styrelser, udvalg, brancheorganisationer, hvem som helst) snart bør gøre noget – hvad end det er at skabe ændrede udbudsformer eller fælles standarder for, hvordan vi måler og arbejder med biodiversitet.
Al den interesse og alle de initiativer er naturligvis som udgangspunkt rigtig gode: Jo større generel bevågenhed på biodiversitetens rolle for vores liv og vores samfund, jo bedre.
Men fra vores synspunkt som praktikere, der arbejder hands on med natur og biodiversitet hver eneste dag, er vi faktisk lidt beklemte ved al denne snak. En snak, der ikke så få gange kommer fra biodiversitetskonsulenter, rådgivere og foredragsholdere med farvestrålende powerpoints – ofte uden nævneværdig erfaring med at designe og anlægge biodiversitet i praksis.
Man kunne argumentere for, at den slags konsulenter jo ikke gør nogen skade. At de kun hjælper med at betone vigtigheden af en omkalfatrende systemisk ændring af måden vi bedriver byudvikling på. Men det er desværre forkert. For ifølge vores erfaringer kan disse personers ellers velmenende opfordringer og metoder (og debatindlæg!) faktisk risikere at have en opsættende (og dermed utilsigtet negativ) virkning på biodiversitetsindsatsen.
Vi har således oplevet flere kunder og samarbejdspartnere, der har sat deres biodiversitetsindsatser på pause i venten på den perfekte standard eller officielle metode. Vi har også oplevet kunder, der ikke har turdet gøre en indsats, fordi de (ikke med urette) oplever at der altid står nogen klar til at kritisere dem for ikke at gøre nok eller på den ’rigtige’ måde.
Det er, som om at det at skabe projekter, der hver på deres måde fremmer biodiversiteten i vores byer og landskaber, pludselig er blevet et problem.
Ja, det ville da være skønt, hvis der var en national standard, så vi bare kan tjekke af i et Excelark, at vi gør det rigtige. Men biodiversitet er en kompleks størrelse, og der findes ingen endegyldig sandhed for, hvordan vi opgør biodiversitet, eller hvordan vi arbejder mest hensigtsmæssigt med at øge den. Det er nyt land, og vi er ude på tynd is med al den risiko, det indebærer.
Vi har ikke tid til at vente på den færdige manual. Vi må prøve os frem og prototype os frem til den undervejs. Begynde i det små og høste de lavthængende frugter. Og dele vores erfaringer og løbende lære af hvad vi gjorde rigtigt og hvad vi gjorde forkert.
Heldigvis er der mange, der gør noget – og med mange forskellige skalaer, typologier, metoder, fagligheder og budgetter. Bare i SLA’s og Idverdes fælles projektportefølje er der flere eksempler: Fra Amager Bakkes grønne naturtag, hvor artsvariationen af planter blev naturligt fordoblet på bare ét år. Til rewildingen af Ørestads centrale byparker, hvor design, anlæg og drift spiller sammen om at forvandle byparkernes golde græsplæner til biodiverse naturrammer om beboernes liv og aktiviteter.
Ingen af disse projekter er skabt ud fra én perfekt metode – de er blevet prototypet frem i et interdisciplinært samarbejde mellem kunde, designer, biolog, plantespecialist, antropolog og anlægsgartner. Og vigtigst af alt: De er blevet lavet.
I stedet for at vente, skal der herfra lyde en klar opfordring til lidt mindre snak og i stedet at komme i gang med at handle. Læg powerpointen væk og grib planteskovlen.
