Sjakbajs med jordforbindelse, skarpslebne redskaber og gode lederevner søges til anlægsprojekter i det midtjyske

Vi har en række spændende projekter i bogen, som vi søger en sjakbajs til at være med til at udføre. Du skal kunne dække området Herning, Horsens, Aarhus og Randers. Jobbet er fuld tid, og vi forventer, at det hold, du skal lede, er på 2-5 medarbejdere. Du bliver en del af et godt hold, som løser opgaver i hele Jylland og på Fyn.

Dit første projekt som sjakbajs vil være et boligrenoveringsprojekt, hvor du skal lede holdet i at lave jord, kloak, beton og belægningsarbejderne som underentreprenør til en hovedentreprenør. Du skal være selvkørende og du falder let ind i rollen som bindeled mellem projektleder og folkene ‘i marken’. Der er ikke en formand knyttet på sagen, så du får ansvaret for den daglige proces på pladsen.

I ‘Malmos – en del af idverde’ lægger vi stor vægt på at skabe en god arbejdsplads, hvor vi alle trives. Derfor er det vigtigt for os, at du ikke kun er dygtig til entreprenørarbejdet, men også er en god personaleleder, som tør gå forrest, når det gælder om at skabe en god arbejdsplads med høj sikkerhed og en god tone.

Vi forventer, at du arbejder med i marken ca. 80% af tiden, mens de sidste 20% er kontorarbejde. Derfor skal du kunne lide at planlægge og se frem i tid, og du skal have lyst til også at lave noget administrativt arbejde i forbindelse med sagen.

Stillingen besættes så snart vi har den rigtige kandidat – gerne med hurtig opstart. Løn efter kvalifikationer. 

Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt projektleder Steffen Krogager på tlf. 50 60 15 72 eller anlægschef Jimmy Knudsen på tlf. 31 64 26 72

OKNygaard er en del af landets førende anlægsgartnerkoncern idverde. Som en del af integrationen med idverdes øvrige datterselskaber er der igangsat en sammenlægningsproces, hvor anlægsaktiviteterne i OKNygaard og Malmos Landskaber samles under ét. Det nye fælles navn bliver ‘Malmos – en del af idverde’.