Danmark

Yndlingsstedet på Veteranhjemmet København fik et løft

Et nyt frirum for veteranfællesskabet

Rustik træhytte med åben front og lille veranda omgivet af grønt, med bålplads og træstubber som siddepladser foran.
15. januar 2026

Med faglig ekspertise og et tæt samarbejde har idverde bidraget til at forbedre udeområderne på Veteranhjemmet København – et vigtigt samlingssted for danske veteraner og deres pårørende.

Hos idverde tror vi på, at vores faglighed kan gøre en forskel – ikke kun i landskabet, men også for de mennesker, der bruger det.

Det var udgangspunktet for et projekt på Veteranhjemmet København, hvor vi bidrog med rådgivning, design og etablering af forbedrede udeområder til glæde for hjemmets beboere og besøgende.

Veteranhjemmet er et døgnåbent fristed for danske forsvarsveteraner og deres pårørende. Her tilbydes trygge rammer, fællesskab og ro til mennesker, der har brug for støtte i overgangen til hverdagen.

Et udeområde med stor betydning

Baghaven er et af de mest benyttede opholdssteder på Veteranhjemmet.

Den fungerer både som samlingspunkt og som et roligt frirum, hvor veteraner kan mødes omkring bålet eller benytte shelteret ved behov for overnatning.

Dialogen med hjemmets leder, Allan Nissen, gjorde det tydeligt, hvor stor betydning området har for brugerne – og at faciliteterne havde behov for en gennemgribende opgradering.

Fra idé til nyt samlingssted

I tæt samarbejde med Veteranhjemmet udviklede idverde en skitse, som dannede grundlag for projektet.

Herefter stod Daniel og Sebastian fra Brolægger Kompagniet, en del af idverde, for anlægsarbejdet.

Projektet omfattede blandt andet:

En ny terrasse med rød belægning, der harmonerer med bygningens arkitektur.

Et nyt bålsted opbygget af pigsten, som skaber et naturligt samlingspunkt.

Et mere funktionelt og indbydende uderum med plads til fællesskab og ophold.

Resultatet er et udeområde, der understøtter hjemmets rolle som et trygt fristed og styrker mulighederne for samvær og rekreation.

Social ansvarlighed i praksis

Projektet afspejler idverdes ambition om at bidrage dér, hvor vores kompetencer skaber størst værdi.

Social ansvarlighed er en integreret del af vores arbejde, både gennem lokale projekter og ved at skabe nye veje ind på arbejdsmarkedet.

Vi arbejder blandt andet med alternativ rekruttering og har tidligere gennemført en naturplejeruddannelse, hvor mennesker med afstand til arbejdsmarkedet blev uddannet til grønne driftsopgaver som græsslåning, hækklipning og ukrudtsbekæmpelse.

Et fælles engagement

Som medlem af InterForce arbejder idverde aktivt for at støtte Forsvaret og skabe større forståelse for de kompetencer, som veteraner og reservister bringer med sig til arbejdsmarkedet.

Projektet på Veteranhjemmet København er derfor mere end en fysisk forbedring.

Det er et konkret eksempel på, hvordan samarbejde, håndværk og social ansvarlighed kan skabe værdi for mennesker og lokalsamfund – og gøre en positiv forskel i hverdagen.

More news