Scherfig Hus i Carlsberg Byen

OKNygaard

Scherfig Hus i Carlsberg Byen

Ved Scherfig Hus i Carlsberg Byen har vi for Arpe & Kjeldsholm udført entrepriserne CBY Byrum 13, 13.1 Scherfig Hus og 13.2 Kantzone. Mellem de snurrende byggepladskraner og den tætte bebyggelse var der ikke meget plads. Arbejdet omkring det nyopførte boligbyggeri, Scherfig Hus, har derfor været forbundet med en høj grad af koordinering mellem flere faggrupper.

Vi har deltaget helt fra jord- og bundopbygningsarbejdet til belægninger og beplantninger i terræn samt på tage. Atriumgården i Scherfig Hus er udført ovenpå en parkeringskælder og dermed efter samme principper som en taghave. Klimatilpasning fyldte også en stor del i form af bl.a. etablering af regnbede, der fungerer som forsinkelsesbassiner ved skybrud samt kloak- og ledningsarbejde, der blev udført under skærpede krav fra HOFOR.