Kalvebod Brygge
Grøn taghave mellem Kaktustårnene
Ved Kaktustårnene i København har idverde etableret en 4.000 m² taghave og de omkringliggende landskabsarealer som en del af den nye grønne forbindelse mellem Københavns Hovedbanegård og Jernbanebyen.
Et grønt byrum i højden
Projektet blev udført i 2022–2023 for Catella og Høpfner Project som hovedentreprise med en anlægssum på 23 mio. kr. Landskabet er udviklet af BIG og Schul Landskabsarkitekter.
Arbejdet omfattede etablering af en 4.000 m² taghave mellem Kaktustårnene samt belægningsarbejder på Plaza-området.
Landskabsarbejde i et komplekst bymiljø
Projektet skulle skabe et grønt og rekreativt byrum omkring de markante 80 meter høje tårne og samtidig indgå som en del af den nye grønne forbindelse gennem området.
Et varieret landskab med træer, beplantning og belægninger
Projektet omfattede blandt andet etablering af 300 meter plantebaseret Vegecol-sti, plantning af 180 træer og buske, 2.000 stauder samt 800 m² granitbelægning.
Taghaven er udformet med varieret beplantning, hvor stiforløbet bevæger sig mellem blandt andet hvidpil, skovfyr og røn og skaber et grønt opholdsrum midt i byen.