København
Pleje af et ikonisk grønt boliglandskab
På VM Bjerget, tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG), står idverde for pleje og vedligeholdelse af de karakteristiske grønne terrasser, hvor beplantningen er en integreret del af bygningens arkitektur.
Grøn pleje i samspil med arkitekturen
Den grønne beplantning flyder som hængende haver ned over de forskudte terrasser og danner et unikt samspil mellem natur og byggeri.
idverde vedligeholder de grønne områder omkring ejendommens 80 boliger gennem løbende pleje, så anlægget bevarer både sit visuelle udtryk og sin funktion året rundt.
Vedligeholdelse under særlige forhold
Arbejdet udføres tæt på beboerne og foregår via stiger på terrasserne, hvilket stiller høje krav til planlægning, arbejdsmiljø og sikkerhed.
Plejen gennemføres på faste arbejdsdage i vækstsæsonen for at sikre en effektiv og skånsom drift.
Specialiseret vedligeholdelse af grønne tage og terrasser
Opgaverne omfatter manuel lugning, beskæring, gødskning og efterplantning i de mange plante- og urtekasser.
Derudover vedligeholder idverde tagrender, afvandingsrender og plantekasser samt sikrer, at vinduer holdes fri for bevoksning. Forårs- og efterårsoprensning bidrager til et velplejet udtryk gennem hele året.